Et kunstværk uden signatur er lidt som et forladt eller forældreløst barn, rodløst og alene i verden. Det bliver lidt bedre, hvis kunstneren står ved sit værk og sætter sin signatur. Men hvad hjælper det, hvis vi ikke ved, hvem signaturen tilhører? Derfor er der behov for at knytte signaturer sammen med de kunstnere, som har sat dem. Det behov har både auktionshuse, kunsthandlere, kunstkendere og ejere af kunst. Og det behov kan dækkes af en signaturbog, som for hver enkelt kunstner viser dennes signatur(er).
Derfor kan det undre, at der er lavet så få og så spredte forsøg på at samle, systematisere, redigere, udgive og formidle en bredt funderet signaturbog om kunstnere i Danmark. Alle forsøg er faldet på et eller oftest flere af de nævnte kriterier. Alle forsøg indtil nu, altså.
For i 2019 udgav forhenværende museumsdirektør Ole Faber et mammutværk af en signaturbog, Danske Kunstnersignaturer. Over to bind med henved 1.000 sider præsenteres intet mindre end ca. 20.000 kunstnersignaturer knyttet til omkring 5.000 kunstnere født før 1930. Alle signaturer sirligt tegnet op og alle kunstnere systematisk beskrevet, hvor muligt. Det er ikke blot imponerende, det er også enestående. For Ole Fabers værk er ikke noget fata morgana, det er ikke noget halvfærdigt projekt, det er ikke en mere eller mindre utilgængelig database. Det er et fornemt og fuldt færdigt værk, der nu vil blive den reference, som alle andre signaturbøger skal måle sig imod. Og det er tilgængeligt. Nu. Kan købes fra Forlaget Faber (https://forlagetfaber.dk/).
På kunstnyt.dk har Preben Juul Madsen en kvalificeret anmeldelse af værket (http://kunstnyt.dk/fabersbog.html) samt billeder fra præsentationen af værket hos Bruun Rasmussen i Bredgade (http://kunstnyt.dk/olefaber-signaturbog01.html).