Signaturbogen 2.0 er et fælles projekt, hvor du også kan bidrage. Og det er ikke så svært, som du tror. Hvis du har et godt billede af en kunstnersignatur på din disk, er du allerede kommet langt.
Hvis du allerede er medlem - dvs. at du har oprettet en konto på wikidot.com, at du har ansøgt om at blive medlem af Signaturbogen, og at du har fået bekræftelse på, at du er medlem - så log dig ind via knappen i øverste højre hjørne af denne side. Hvis du ikke er medlem, så tilmeld dig.
Måske vil det være en god idé, hvis du printer denne side ud, så du kan følge vejledningen, mens du opretter den nye side.
1. Opret siden
Tast navnet på kunstneren herunder og tryk på 'Tilføj kunstner'
Du kan senere tilføje yderligere kunstnere ved at skrive navnet i rubrikken nederst til venstre på enhver side og trykke på 'tilføj kunstner'.
2. Ret overskriften på siden
I tekstfeltet til højre for 'Title of the page' skriver du kunstnerens navn efterfulgt af hans/hendes fødsels- og eventuelle dødsår i parentes.
3. Tilføj eventuelt en beskrivelse af kunstneren
Det er signaturen, som er vigtigst, men du må meget gerne skrive lidt om kunstneren. Under alle omstændigheder må du gerne fjerne teksten 'Gerne en beskrivelse …' under den første linje med ordet 'gallery size="small"' i dobbelte skarpe parenteser. Men du må ikke fjerne den første linje eller skrive mere i den. Ellers vil signaturen ikke blive vist, når du er færdig.
4. Tilføj eventuelt henvisninger
Hvis kunstneren er omtalt andre steder på nettet eller i litteraturen, må du meget gerne indsætte henvisninger nederst på siden. Fjern venligst samtidig den forklarende tekst - startende med 'Gerne henvisninger til litteratur …' - men undlad venligst at rette eller tilføje i linjen med '++ Henvisninger'. Denne linje er en overskrift.
5. Gem siden
Tryk på linken 'save'.
6. Tilføj signaturen
Tryk på knappen 'files'.
Tryk derefter på linket 'Upload a file from your computer'
Tryk på "Vælg fil"
Nu kommer et pop-up vindue med en stifinder. Brug stifinderen til at finde signaturfilen på din disk. Tryk derefter på knappen "Åbn" i stifinderen.
Nu forsvinder stifinderen, og navnet på signaturfilen flytter ned ved siden af knappen "Vælg fil".
Tryk på knappen "Upload" for neden, ikke på linket "Upload a file from your computer".
7. Færdig!
Ja, nu er du færdig. Signaturen er muligvis endnu ikke synlig. Det klarer du ved at trykke på browserens knap for genopfrisk/reload.
Hvis du nu opdager en fejl eller vil tilføje noget, trykker du på knappen "Edit" nederst til venstre.
Hvis du vil hjælpe med det administrative, må du meget gerne tilføje 'din' kunstner i den alfabetiske kunstneroversigt. Men hvis ikke du føler dig sikker på, hvordan du gør, er der nok en anden hjælpsom sjæl, som vil gøre arbejdet.